Sørens lille røde.  Lomme psykologisk Gl. Bjødstrup ordbog.  3.3.2013.

 

¨      Afhængigheds behovs kompetence:  eller at få det man har behov for i en afhængighed.  Sig noget til et andet menneske, og der opstår forventninger – det der så kan ske er: A) At man bliver set, hørt, forstået, oplevet og rummet, som den man er – at blive sig selv (fuld spejling, også non verbalt), hvilket er en meget centralt behov alle har. B) At opleve hvad det gør ved den anden følelsesmæssigt og organisk (hvilke følelser vækker det i den anden – at modtage det retur). C) At høre den andens tanker og refleksioner om det man siger. D) Den anden taler om noget andet (tale udenom). E) At blive tiet ihjel (ingen respons).  Når man altså siger noget højt bliver man afhængig af den andens svar (det er vigtigt at blive klar over, hvor meget det betyder – svaret kan gøre os rigere, fattigere eller noget andet), derfor er det centralt at vide, hvad man har behov for (det er her afhængigheden kommer ind) at få tilbage (se punkt A-E), og jo mere bevidst man kan bruge det til at styre kommunikationen, jo mere tilfreds bliver man (man bestemmer selv), og jo bedre bliver kontakten, og dermed relationen.  Hvis man som barn ikke får noget udbytte tilbage af ens investering i ens mor og far, kan man derfor ende med at forelske sig i en, der ligner mor og far i håb om at få udbyttet tilbage her – det er imidlertid en meget dårlig investeringsstrategi!  Se skuffelse.

¨      Afmagt:  hindrer ikke kontakt.  Derimod hindres kontakt af absolut at ville have magt.

¨      Afvisning:  Den eneste i verden, der kan afvise én, er én selv.  Når man er bange for at andre afviser én, så er det i virkeligheden, at man afviser sig selv – og man har derfor god grund til at være bange, for her kan man ikke stole på sig selv!  Det sker, når man stopper før man har mistet lysten (så afviser man sig selv).

¨      Aggression:  Livsenergi.  Fører til omhyggelighed.  Udtryk de aggressive følelser og bliv i følelserne.  Aggression forveksles ofte med destruktion, men det er kun forhindret aggression, der bliver til destruktion.  Man kan få adgang til sine aggressive følelser ved f.eks. at være sammen med sine forældre, der hvor man ikke kan lide dem, og så fortælle dem, hvor godt man kan lide dem!  Prøv at se aggression som vrede! Aggression kan være et tegn på, at man ikke vil mærke tabet. Aggression er – også – en måde at være urimelig på…

¨      Alene:  eller ensom føler man sig, når der er noget man har brug for at offentliggøre, at være sammen med – noget som man holder afstand til.

¨      Angst:  er et faresignal, der advarer jeget om et traume.  Angst behandles på tre niveauer – 1) Grounding (adfærdsterapi) og tyngdekraftens virkning.  Tyngdekraften er den eneste trygheds skabende og beroligende kraft, man altid kan stole på her på Jorden – den er angstdæmpende – fokuser på dens virkning, og angsten spænder af, og man kan bedre give sig hen, og kontakten bliver dybere – Øv i at mærke kroppen, der rører underlaget, skift til at mærke underlagt – 4-5 gange dagligt i et par måneder.  2) Kropslig træning i hengivelse til tyngdekraften og 3)  Situations (kognitivt, dvs. med jeget, og set med en distance.) terapi, hvor man kortlægger en situation fra start til slutning set udefra omkring tanker, følelser, impulser og handlinger – specifikt i omgivelserne, med det mål, at man på trods af angsten kan klare situationen.  Træd tilbage, og beskriv virkeligheden og få behovet konkretiseret.  Det er vigtigt at gøre noget ved det regressive – det er en disintegration og man må holde fast i den voksne del af personen.  Når der er fare på færd, skal man ikke være et lille barn, men blive voksen og tage sig sammen.  Angsten fortæller om betydning.  Angst er en erindring, og kan holde noget, der er værre, på afstand.  Angst er at være væk fra nuet.  Angst kommer af ikke at være der, hvor du er.  Angsten er en selvdestruktiv proces – realiteten ødelægges – og man truer sig selv på livet!  Og det er en reel trussel på livet!  Skub ikke angsten væk – vær i den og undersøg den – vær konkret.  Angst dækker ofte over vrede.  Løsrivelsesangst gemmer på angsten for aggression.  Det er vigtigt for begge køn, men den typiske reaktion er forskellig – mænd handler, mens kvinder bliver passive.  Mænd skal først acceptere og lære, at de er bange.  Den primære angst (angstens oprindelse) stammer først og fremmest fra det første halve år i livet, men kan også stamme fra helt op til 1½ års alderen, hvor barnet er magtesløst og kan blive overvældet af stress og spændinger fra sine behov, barnet ikke selv kan tilfredsstille – det opleves som total hjælpeløshed og udgør et traume, der er prototypen på en fremtidig angst.  Angst kan også dæmpes ved kontakt med huden – stryg dig selv med en hånd over den anden arm – se omsorg.  Angst som sidder i den tværstribede muskulatur tyder på en god jeg-funktion og viden, hvorimod angst i den glatte muskulatur tyder på en dårlig erkendelse af sammenhæng mellem fysiske symptomer (somatisering

) og angst, og en dårlig evne til at udholde angst.  Går angst udover den kognitive funktion, er det et tegn på et skrøbeligt jeg. Angst opstår i svælget mellem det, der er realistisk, og det, du bilder dig ind, du skal – mellem håb og håbløshed, mellem magt (magtstræb) og magtesløshed – der hvor du holder fast på den urealistiske kontrol – jeg vil have magt/håb (Kilde: Preben Kok).

¨      Ansvar:  Responsibility = evne til at svare.  At være omhyggelig med sig selv og ikke gå over ens grænser, og hvad man har brug for.  Som barn har man ansvaret for forældrene – ikke fordi man ønsker det, men man kan ikke lade være! – relationen til forældrene er livsnødvendig!  Ansvaret er en følt interesse i at det andet menneske har det godt.  Forældrene har bestemmelseskompetencen (=magten).  Se angst.

¨      Avancerede forsvarsmekanismer:  A) Intellektualisering. B) Rationalisering. C) Minimering. D) Forskydning. E) Reaktionsdannelse. F) Fortrængning.  Se forsvarsmekanismer.

¨      Bange:  Kun dem, der kan være bange, kan være modige.  Hver gang man er bange, har man et valg – vi kan gøre det vi er bange for, eller lade være.  En manglende forståelse gør passiv.  Det man er bange for, har man også lyst til.  Se grundfølelserne.  At være bange – er en erindring.  At være bange kan være en dækfølelse, og ofte er det sådan, at med mindre at man står overfor en reel fare (en sulten løve), så dække det at være bange for en af de andre følelser.  Når vi bliver bange, så brister vores trokærligheden. Kilde: I virkeligheden p. 28 af Bent Falk.

¨      Behagesyge:  er en aktiv udgave af konfliktskyhed.

¨      Behov:  kan være, at være sammen med vigtige personer, men hvis man ikke kan få det, man har behov for hos disse, er det vigtigt at kunne skille sig fra personerne ved at indse, hvad man ikke kan få hos dem – og så gå videre i livet og søge ens behov dækket andet steds.  Dem man ikke har fået det af, som man har behov for, risikere man ellers at hænge ud med – en negativ symbiose.  Se følelse.

¨      Bekymret:  er man for det, man kunne finde på!

¨      Blive set:  For at blive sig selv, er man afhængig af at blive set som den man er af et andet menneske.  Gud er ”Den levende, som ser”.  Se kærlighed.  Kilde: I virkeligheden p. 54 af Bent Falk.

¨      Blive sig selv:  Når du bliver den, du er, så forandres du.  Når du identificerer dig selv med det, du føler, tænker, mærker, ved og kan, kort sagt, når du identificerer dig med hele dig selv, kan du forstå den verden du er i, og sondre mellem konventioner (det, du bør gøre, eller det, der var godt engang i en anden situation), og det, du oplever som værende meningsfuldt for dig.  Du kan vælge dit forhold til verden, og vende din energi mod det, du har behov for, og som er i overensstemmelse med realiteterne og dine værdier.  Det føles som en stadig forandring, en bevægelse i tiden og dermed en meningsfuld væren.  Kilde: Gestaltterapi p. 180 af Hanne Hostrup.

¨      Bestemme:  Hvis man vil bestemme, må man selv gøre det.  Se impuls og handling.

¨      Betydningsløshed:  er et forsvar, at hengive sig til en idé.  Det er en forstyrrelse, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.  Man er i en primær angst, man kan ikke lide at være der (f.eks. sammen med ens forældre), det forsvarer man sig imod det ved at gøre sig betydningsløs og de andre betydningsløse (det uudholdelige).

¨      Bryde sammen:  bør kun bruges om et psykotisk sammenbrud.  Og f.eks. ikke om at græde når man har brug for at græde!  Kilde: I virkeligheden p. 143 af Bent Falk.

¨      Colitis ulcerosa:  Blødende tyktarmsbetændelse.  Kan være en kontraindikation for en konfronterende holdning i terapi, da det kan være en psykosomatisk reaktion.

¨      Deflektion:  er at undgå at opleve (det eksisterer slet ikke i sindet).  Deflektion hører sammen med projektion, og har samme funktion (at beskytte selvet mod visse følelser, tanker og forestillinger), men hvor beskyttelsen i projektion ligger i at se det hos et andet menneske, så er deflektion mere effektivt, idet det slet ikke opleves.  Formålet med deflektion er, at barnet får mulighed for at vælge ikke at tage imod det, der kommer fra omverdenen, dvs. skærme sig selv, når det der kommer fra verden ikke svarer til barnets behov, og er dermed en mulighed for passivt at sige nej.  Deflektion bliver dermed en kontaktkompetence, der gør barnet i stand til at holde sig mentalt fri af uønsket fuld-kontakt.  Deflektion er fjerde trin i udviklingen af kontakt, se kontaktformer.  Når en person anvender deflektion føler begge sig følelsesmæssigt upåvirkede eller misforstået eller lettere forvirrede.

¨      Den hjælpende samtale:  eller hvordan den fænomenologiske tilgang sætter sit præg, fra I virkeligheden p. 209 af Bent Falk: 1) Det er enkelt at samtale – prøv ikke at få magt over eller tale udenom. 2) Kilden til vanskelighedernes overvindelse findes hos den hjælpesøgende, eller i feltet med denne. Foretag ikke valget! 3) God hjælp er selvhjælp, alt andet er overgreb. Når du tager ansvar for, tager du ansvar fra! 4) Ved du ikke hvad du skal sige eller gøre, så sig det! At være rådløs og målløs er også en del af virkeligheden. 5) Lad ikke det at have et problem, blive til et problem, for så har du to! Og samtalen bliver indviklet. Hvis du er magtesløs, og ikke vil være ved det, har du to problemer! 6) Kontakt er mødet mellem to grænser/grænseflader. 7) Det forandres først, når du har accepteret det (C.G. Jung) – man vokser kun psykisk og åndeligt der, hvor man føler sig accepteret som den man virkeligt er. 8) Trøsten er, at der ingen trøst er. Lyv ikke om virkeligheden, men se smerten i øjnene! 9) Den hjælpesøgende har ikke behov for trøst, men for kærlighed – dvs. i kontakt om hvad jeg/du ser, hører og svarer – altså at elske er at se, høre og svare et andet menneske! 10) Livet er hverken retfærdigt eller uretfærdigt. Det er bare, indtil det ikke er mere. Derfor er det heller ikke (alene) din skyld, at du er blevet syg. 11) Skyld og magt er to sider af samme sag – min skyld er mit ansvar og mit ansvar betyder min magt – uden magt ingen reel skyld! 12) Tilgivelse fjerner ikke skyld, men genskaber forholdet til den anden på trods af skylden. Virkeligheden er den samme. 13) Og og Men. Men virker som en nægtelse af det foregående, og som et logisk brud med den foregående sætning – dvs. ”jeg er vred på dig, OG jeg elsker dig”. 14) Det at samtale er svært når du A) Ikke er dum (uvidende, tom) nok (overser det indlysende) B) Ikke er god nok, så er det fordi du ikke er ond (ærlig) nok. C) Ikke er flittig nok, så er det fordi du ikke er doven nok (allerede har gjort for meget). D) Ikke har nok at give, er det fordi du ikke tager nok (lyver om dine ønsker i forholdet). E) Konklusion. Når du kommer til kort med det, der ligger på din solside (det, alle gerne må se), må du hente det forløsende fra din skyggeside (det, som du også er/kan, men normalt skammer dig for at vise). Den gode hjælper er uvidende, magelig og selvisk (dum, doven og dig selv). Han ved jo kun det, som han har fået at vide, han hjælper så lidt som muligt, han er ærligt til stede som den han er i virkeligheden, dvs. med sine sanseiagttagelser, følelser og ønsker, og med sine begrænsninger.

¨      Den ægte vare:  Når man siger ”Det du gør for at få min opmærksomhed, gør, at jeg lukker af for dig. Hvad siger du til det?”, så gør de noget andet!  Kilde: I virkeligheden p. 203 af Bent Falk.

¨      Depression:  Et signal om, at noget der er sluppet / opgivet / slukket.  Find tilbage til behovet – mærk tændingen, og tag kompetence og ansvar!  Depression er at holde ferie væk fra det man ikke kan få, det man ikke kan tåle ikke at få.  Depressionen kan skyldes en modstand mod virkeligheden, som virker utålelig – og her kan løsningen være, at få grædt over virkeligheden (stå ved virkeligheden).  Spørg depressionen, hvad der er i vejen – depressionen fortæller gerne – med en håbløs stemme – hvad der er i vejen.  Meningen med depressionen er, at du skal tage dig af det!

¨      Destruktion:  er ikke det samme som aggression, men er resultatet af forhindret aggression.

¨      Dobbelt binding:  man ikke være vred, bliver man i stedet sur.

¨      Dovenskab:  er en interesse mangel – man kan ikke gøre for det!

¨      Dum:  Når man spørger er man dum.  Kun ved at spørge, eller tillade at man er dum, kan man blive klogere.  Se klog.

¨      Dystone forsvar:  er, når man selv af og til er opmærksom på (genkender), at man undgår pinefulde følelser ved at anvende formelle forsvar.  Det dystone forsvar medfører en bedre tilpasningsevne for jeget, end det syntone forsvar.  Kilde Intensiv dynamisk korttidsterapi af Patricia Coughlin Della Selva p. 26.

¨      :  Når man ikke kan få det man har behov for, får man lyst til at dø.  Thanatos.  Thanatos er destruktiv og sprænger alle lænker, og giver mulighed for at starte på ny (død/genfødsel).  Udtryk lysten, og man får lyst til livet.  Alternativet er at gøre det!  Ved døden mister man fremtiden.  Dødsangst har man når man ikke selv lever – der hvor døden findes, er der ingen liv, og der hvor livet er, findes døden ikke – de mødes aldrig!

¨      Egoistisk:  er man, når man tager noget fra den anden, som rettelig tilhører den anden – når man tager sig fordele på den andens bekostning – og når man er sig selv tager man ikke noget fra den anden, tværtimod. Se være sig selv.  Kilde: I virkeligheden p. 49 af Bent Falk.

¨      Eksistens:  er tyveri – at tage plads til at være sig selv – trods naturens og medmenneskers modstand, og som voksen har man en chance for at komme godt fra denne selvtægt  Se skam.

¨      Elske:  At elske er at se, høre og svare et andet menneske.  At elske betingelsesløst er, at ville den anden det godt!  At elske én betingelsesløst, som gør noget dumt – det er dumt!

¨      Ensomhed:  er mangel på kontakt til et sted inden i en selv.  Se alene.  Ensomhed er et internt anliggende – at være sammen med sig selv og sine følelser.  I ensomhed i forhold til andre mennesker kan der være tale om en lyst til at være sammen med andre mennesker – hvilket ikke har noget med ensomhed at gøre.

¨      Etik:  Ikke at undertrykke sig selv, med samme gode effekt, som ved moral.

¨      Fantasi:  Er altid fantasi om relationer.  Fantasi er udtryk for en fortrængning – i stedet for at give sig til udtryk i form af impulser.

¨      Flov:  At gøre noget, der er en direkte imod.  Se skyld og skam.

¨      Forandring:  Den paradoksale forandringsteori siger, at det først er, når man får lov til at være den man er, at man kan forandre sig.  Gå med modstanden og den forsvinder.  Accepten af det, der er, forandrer.  Accepter dig selv, som du er, og accepter den anden, som han er.

¨      Forbehold:  er en selvbeskyttelse.

¨      Forhindring:  De fleste forhindringer er, modsat hvad man tror, ikke udenfor, men inden i en selv.  Det kan synes meget trælst, men heri ligger også en løsning.  Godt nok opleves forhindringen, som noget man ikke må – men man kunne jo gøre det alligevel!  Ofte har den indre forhindring magt over en, fordi den er tilknyttet en vigtig person (som siger man ikke må).  Men ofte er det en indre forhindring, for der er ikke mange personer, som vil gå imod, at man skal få dækket sine behov!  De indre forhindringer er modsætninger – man fører krig mod sig selv indeni – og nægter at erkende det – i stedet projicerer man normalt ondskaben ud på verden (partneren, samfundet).  Prøv i stedet at beskrive, hvad du ikke kan – og se om du så ikke kan alligevel!  Måske finder man så samtidigt ud af, hvorfor man føler, at man ikke kan.  Bliver dette alt for besværligt, kan man i stedet fortabe sig selv…

¨      Forladthed:  Angsten

 for forladthed, er angsten for at du forlader angsten.  Vær sammen med angsten.

¨      Formelle forsvar:  forhindrer

, at tanker og følelser når frem til fuld bevidsthed.  De kan deles op i to kategorier, de repressive og de regressive forsvar.  Se også de taktiske forsvar.  Kilde Intensiv dynamisk korttidsterapi af Patricia Coughlin Della Selva p. 25.

¨      Forsvar:  Kognitive/emotionelle/interpersonelle strategier til at holde angstfremkaldende tanker og følelser væk fra bevidstheden.  Forsvar er en manøvre – en indre bevægelse – for at undgå – noget i én selv man undgår at være sammen med.  Forsvar mindsker angst.  Kvinder græder ofte i stedet for at blive vrede – mænd skælder ofte ud i stedet for at græde.  Primitive forsvarsmekanismer er destruktive – de ødelægger ens evne til at færdes i verden, idet de laver om på virkeligheden. I korttidsterapi er forsvar og modstand det samme. Det er vigtigt at vide, at man reelt ikke kan gøre for de forsvar man har – enten kender man dem slet ikke, eller også så er deres funktion ukendt.

¨      Forsvarsmekanismer:  er automatiske afbrydelser af kontakten, og forhindrer mennesket i at opleve visse aspekter af mødet med verden i nutiden – ikke bare med omverdenen, men også med en del af sig selv (sansernes organisering af input).  Forsvarsmekanismerne er oprindeligt udviklet dels som sunde forsvar mod farlige og uønskede situationer, og dels som kontaktformer, der stod i forhold til barnets behov og evner i en bestemt udviklingsfase.  Kilde: Gestaltterapi p. 128 af Hanne Hostrup. Forsvarsmekanismerne skal forstås ud fra den angst, der igangsætter dem. Det en klient har behov for er, at blive gjort bekendt med forsvarene, at få dem forandret, at klienten vendes imod dem, og endeligt at få dem udslettet gennem pres og udfordring.  Se primitive forsvarsmekanismer og avancerede forsvarsmekanismer.  En skematisk opdeling:

Funktion:

Normal

Neurose

Karakter forstyrrelse

Borderline

Psykotisk

Jeg syntese:

Findes

Findes

Findes

Findes

Mangler

Realitetstestning:

Findes

Findes

Findes

Svagt under pres

Læderet

Forsvar:

Avanceret, syntont, fortrængning

Avanceret, syntont, fortrængning

Blanding af primitivt og avanceret, syntont, fortrængning og regression

Primitivt,       ødelægger jeget, regressivt

Primitivt, hjælpe-jeg, regressivt

Angst:

Tværstribet muskulatur

Tværstribet muskulatur

Glat muskulatur

Kognitiv forstyrret

Kognitivt forstyrret

¨      Fortabe sig:  gør man, når man ikke kan se, at forhindringerne er indeni – og ikke udenfor.  For at komme væk herfra, kan man prøve at forestille sig, at man selv er forhindringen – gå aktivt ind for det.

¨      Frustration:  er en forhindret længsel – det dækker over savn. Manglende behovstilfredsstillelse.

¨      Forvirring:  kan gøres tydeligere ved f.eks. at forstærke eller overdrive ens kropslige reaktioner for at tilføre energi og fokus (og høre hvad kroppen siger med f.eks. en knyttet næve).  Kilde: Gestaltterapi p. 229 af Hanne Hostrup.

¨      Færdig:  Man er færdig i et møde, når man enten har mødt hinanden i enighed, eller hvis man har mødt hinandens forskellighed.  Har man mødt hinandens forskellighed, så man eksperimentere for at finde den rigtige vej sammen, eller skilles.  Se uenig.  Man bliver færdig ved at begge lytter – hører efter – så den anden oplever, at være hørt og derigennem anerkendt som den man er.  Man bliver ikke færdig ved at skændes.  Endeligt kan man blive færdig ved at man ender med at blive så træt, at man mister interessen for uenigheden.

¨      Følelse:  E – motion, eller før bevægelse, eller før handling, i forhold til ens behov.  Følelser består af tre komponenter.  A – En kognitiv del – jeg er vred på dig.  B – En organisk del, som mærkes i kroppen.  C – En impuls til at handle.  Følelser er at gøre eller før-gøre – at være forelsket, er før man elsker – at være ked af det, er før man græder – at være vred, er før man skælder ud – at være glad, er før man danser og bevæger sig lyksaligt – før-bevægelser – når man har gjort bevægelserne er følelserne væk.  Til enhver følelse er der en passende lyd – og omvendt.  Se grundfølelserne.

¨      Genert:  At være genert, er at genere sig selv, ved at forbyde sig selv, at udtrykke sig.

¨      Grundfølelserne:  er glæde (behov, lidenskab, livet, lyst til, omsorg, relation, tilfreds, tilknytning), sorg, vrede (irritation, raseri, had) og angst (bange) – heraf er de primære glæde, vrede, sorg og seksuelle følelser, samt bange (bang er dog ofte er en dækfølelse).  Relevante følelser er medicin, ikke sygdom – gå ind i følelserne – de forløser.  Sorgen hjælper os til at give slip, vreden hjælper til at ændre det, som skader os, og frygten hjælper til at undgå faren eller forsvare os.  Angst kan være reel (når man står overfor en sulten løve), men er ofte udtryk for, at der er en anden følelse, som man undgår i stedet (ved f.eks. at blive angst i stedet for at vise vrede, hvis vrede har været en forbudt (af ens forældre) følelse).

¨      Gruppe:  En gruppe er et menneskeligt behov.  Når én i en gruppe har det dårligt, har hele gruppen det dårligt.

¨      Græde:  gør man når man er ked af det.

¨      Grænser:  giver kontakt.

¨      Gøre-planet:  Er skyld og modsætningen uskyld.  Se være-planet.

¨      fra  uenighed: Er et (projektivt) forsøg på at give andre (dem man går fra) ansvaret (i stedet for at udtrykke sig).

¨      Had:  Man er destruktiv overfor forhindringen, og det er stærkere end raseri.  Hadet ligger lige før grænsen, hvor man opgiver sig selv – hvor man bliver selvdestruktiv.  Had er kærlighed, der er presset så meget sammen, at man er begyndt at slå med den – der er megen lidenskab i had!  Hadet løsnes, hvis man kan udtænke en passende hævn – hævnen bliver sød – få det forløb den skal have, så energien bliver forløst.  Når man hader, så har man giftet sig med modstanden – vitaliteten mistes derfor.  Se ond.

¨      Handling:  Manglende handling, dvs. ikke at følge sin impuls, kan føre til surhed, at det bliver et problem.  Man bestemmer selv.  Se følelse, som ligger før handlingen – for at opfylde ens behov.  Se livet.

¨      Hash:  skuler raseri.

¨      Hjælp:  Jeg har brug for din hjælp til…  Hvad er det du ikke selv gider gøre?  Se kan ikke mere.  Som terapeut kan man ikke hjælpe klienten – det man kan er at gøre klienterne opmærksom på det de gør, og som ikke virker hensigtsmæssigt – samt det, der virker.

¨      Holdning:  En holdning sider i en underkastelse eller i et raseri.

¨      Hævn:  har en mening.  De skal lide – så de bliver klogere og mere empatiske.  De skal lære, hvor onde de har været, og hvordan det føles.  De skal forstå, hvad de har gjort – når de forstår det fuldt ud evner de at være empatiske, og deri ligger meningen med hævnen.  Se had.

¨      Høre efter:  Det er svært at høre på metakommunikation – man går i forsvar.  Sig i stedet konkret, hvad du vil have den anden til at gøre – udtryk dit behov.

¨      Håbløs:  Du er håbløs – jeg er utilfreds med dig!  Håbløshed kan være et forsvar mod en konfrontation, f.eks. adskillelse (se angst).

¨      I vejen:  Når man tror, at der er noget i vejen med sig selv, så er det rigtigt.  Dog er det noget andet, der er i vejen.  Man mangler at udtrykke sig helt ud.

¨      Identitet:  er i væsentlige sammenhænge det samme som skyld og skam – og identitet er den bedste udrustning et menneske kan have, til at møde livets udfordringer.  ”Synd tappert, og stol med endnu større tapperhed på Guds kærlighed i Jesus Kristus!” (Martin Luther) – hermed menes ikke at man skal syndes så meget som muligt, men at man skal turde vælge synd og ansvar, når det kræves af livet – at turde fejle.  Det betyder lev så meget som muligt, og bær skylden og skammen som et mandfolk.  ”At turde er at miste fodfæstet for en stund – ikke at turde er at miste livet!” (Søren Kierkegaard) – at miste sig selv.  Se tro.

¨      Impuls:  Retningen i en følelse.  Fører impulsen ikke til handling kan den i stedet fortrænges og bliver så til en fantasi.

¨      Indespærring:  1. indespærring – at opgive sit behov, hvilket kan være i orden.  2. indespærring – man opgiver at give udtryk for sin vrede, hvilket er usundt og forkert.  3. indespærring – er når man bliver tvunget til at mene det samme som magthaveren, hvilket er sindssygt.

¨      Indsigt:  Forandrer

 – ellers er det ikke nogen indsigt.

¨      Interesse:  At vise interesse er betænkelighed, at se og møde!  Har man interesse for noget, uden at man kan og/eller gør noget, er det en påtaget interesse!  Ægte interesse forandrer.

¨      Introjektion:  er at sluge noget fra omverdenen råt, dvs. uden at undersøge, sortere eller vurdere det, inden det tages ind.  At tage imod noget fra verden, helt ukritisk, er med til at udvikle evnen til at være i kontakt med en anden og overgive (giv sig hen til) et andet menneske, og tage imod læring fra omverdenen (adfærdsmønstre, sprog, ideer, normer, værdier etc.).  Introjektion er andet trin i udviklingen af kontakt, se kontaktformer.

¨      Irriteret:  At blive forhindret i det man går efter.  Kan irritationen ikke afvæbne forhindringen, skifter følelsen til vrede.  Man kan også blive irriteret, når man ikke følger sine impulser.

¨      Jeget:  kan også beskrives som far, mor og mig.  Jeget er den vigtigste regulator, der kan beskytte mod stresset og presset fra den evigt pågående konfliktproces.  Jeget skal have kontrol over nydelsesprincippet og fungerer for det meste efter realitetsprincippet.  Det har umiddelbar tilgang til, perception, og sekundær procestænkning, der organiserer følelser og koordinerer handlinger.  Det er stedet hvor de fleste forsvarsmekanismer befinder sig.  Se jegets syntesefunktion og jegets realitetstestning.

¨      Jegets realitetstestning:  Freuds mening er, at realitetstestningen er bl.a.: 1) At kunne skelne mellem idéer og perceptioner. 2) Beslutte om en idé baseres på et hukommelsesspor af virkeligheden. 3) Perceptionens præcision.  Balint’s fire aspekter er: A) Om en stimulus kommer udefra eller indefra. B) Kunne lave hypoteser ud fra stimuli om hvad der forårsager dem. C) Opdage en stimulus betydning. D) Finde en adækvat reaktion til de oplevede påvirkninger.  Hvis der mangler en af de fire, kan følgende symptomer opstå: I) Hallucinationer. II) Melankoli, depression. III) Fobier og paranoia. IV) Hysteri, tvangsneurose og angstneurose.

¨      Jegets syntesefunktion:  Regulering af indre stress og anstrengelser, der inkluderer reduktionen af konflikter og en stigning i den generelle integration af forskellige dele i ens indre. Under søvn, og i forskellige neuroser og psykoser, regredierer det psykodynamiske system til en tidligere eller mere primitiv organisering.

¨      Kan ikke mere:  er man næsten bevidstløs!  Ofte passer det bedre at sige, at man ikke vil, ikke gider, eller ikke har lyst.

¨      Karakterologiske forsvar:  Her bør man ind og mærke angsten (hvad, fysisk, spejle kroppen).

¨      Ked af:  det, bliver man af at opgive.  Man skal beskrive det, mærke det, og det kan genvindes.  Når man er ked af det, kan det enten være i forhold til et objekt, eller objektløst.  Er det objektløst skal man prøve at gøre det levende – forestille sig – det der ikke har været der (objektløst) – det savnede – giv det et objekt.  Man er ked af det, før man græder, og det at græde er hjælpen.  Det er godt at fortælle om, hvad man er ked af – og bedre end ”bare” at være ked af det!

¨      Klog:  er når man tror man ved.  Så kan man ikke blive klogere…  Se dum.

¨      Konflikter:  er med sig selv.  Prøv at sætte forskellige lydefølelserne for at gøre indholdet mere tydeligt.  Se behagesyge.  Skal konflikter føre til, at man bliver færdig, så skal man på trods af sin ulyst, høre efter den andens synspunkt – søge at forstå og møde den anden.

¨      Konfluens:  er sammenflydning af to mennesker, dvs. alle forskelle og grænser mellem de to ophæves (mentalt, altså ikke opleves).  Konfluens tjener overlevelsen for barnet fra fødsel til ca. 6 mdr. mellem barnet og moderen, hvor processen tjener det formål, at moderne oplever sig som ét med barnet, og at barnets behov derfor opleves af moderen.  Konfluens er første trin i udviklingen af kontakt, se kontaktformer.

¨      Konfrontere med virkeligheden:  Det, der virker, og hvordan det virker.  I stedet for at forsøge at ignorere, også kaldet deflektere.  Kilde: I virkeligheden p. 206 af Bent Falk.

¨      Konstruktivt uvidende:  Dum, doven og Dig selv, eller afventende og Ærlig.  Kilde: I virkeligheden p. 49 af Bent Falk.

¨      Kontaktformer:  For at barnet kan opnå evnen til kontakt (dvs. indgå i et voksne gensidighedsforhold), gennemgår det seks udviklingstrin: 1) Konfluens. 2) Introjektion. 3) Projektion. 4) Deflektion. 5) Retrofleksion. 6) Kontakt.  Kilde: Gestaltterapi p. 129 af Hanne Hostrup.  Se også forsvarsmekanismer og psykiske problemer.

¨      Kontakt funktioner:  opdeles i præterapien i: 1) Kontakt med selvet. 2) Kontakt med omgivelserne. 3) Kommunikere.

¨      Krise:  er når ens sædvanlige forsvar ikke længere kan rumme de konflikter og følelser, der vælder frem.

¨      Krop:  Der er ikke forskel på krop og sjæl (psyke).  Det forhold man har til sin krop, har man fået af sin mor.

¨      Kropslige symptomer:  er angst, der er projiceret ind i kroppen.

¨      Kærlighed:  er en vild og lidenskabelig interesse i et andet menneske (hengivelse).  Man holder sig kun til andre ud fra ens egne positive behov, så hvis relationen er vigtig, så er behovet kærlighed.  Børn har brug for kærlighed og virkelighed.  Virkeligheden er vigtigst, idet den er kærlighedens forudsætning.  Kærlighed er ikke en følelse, men et forhold, der giver anledning til følelser!  Kærlighed er et forhold, hvori man giver den anden, hvad han eller hun har brug for – hvilket kan være forskelligt fra hvad han eller hun har gjort sig fortjent til…  Se at blive set.  Eller næstekærligheden: Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden (Paulus, 1. Korinterbrev, kapitel 13, 1-13).

¨      Lide:  Det er vigtigt at sige, hvad man kan lide, og hvad man ikke kan lide. Kan man ikke svare præcist på om man f.eks. er vred eller ked af det, så kan man i stedet starte med at spørge om man kan eller ikke kan lide det, det kan de fleste svare på. Ikke at kunne lide svarer til de negative følelser vrede eller sorg, mens at kunne lide er en form for glæde. Prøv at spøge om, hvor meget man ikke kan lide det (skala fra 0 til 10) – svaret kan så omsættes til at f.eks. 10 svarer til had, 8 er måske raseri!

¨      Lidenskab:  Modsætningen til ligegyldighed.  Dog kan lidenskab også være et udtryk for at leve et liv i lidelse, hvor man føler sig meget levende (hele tiden på vagt) fordi man reelt levet i et utrygt miljø, eller med personer omkring én, som man ikke kan stole på, eller man føler hele tiden at der er en masse man skal leve op til for at være god nok.

¨      Ligegyldig:  Se ond.  Modsætningen til lidenskab – eller parret tilfreds og utilfreds, som begge udtrykker betydning og værdi.  Her er der sket en tragedie – tag stilling!  Der er kun én ting, der er rigtig – bliv ved indtil denne ene er fundet.

¨      Ligne:  Den forælder, som man har fået mindst af, ligner man mest!  Årsagen er, at det man har brug for, men som man ikke kunne få – eller ikke kunne få på en ordentlig måde – har man i stedet måttet nøjes med at kopiere…

¨      Livet:  er at gøre – døden er at lade være.

¨      Livløs:  Der hvor folk er livløse, har de et morderisk raseri, som de vender mod sig selv.  De har psykisk set begået et selvmord på dette sted.

¨      Livs- og opgivelsesprocessen:  drejer sig om det der sker følelsesmæssigt, når en person, der går efter at få tilfredsstillet et behov, men bliver forhindret heri.  (1):  Første og laveste niveau af aggressiv afværge energi overfor forhindringen er irritation, hvor behovet forbliver centralt i ens bevidsthed – det er irritationens formål at afværge forhindringen, således at personen kan fortsætte uhindret mod at få behovet tilfredsstillet.  (2):  Kan irritationen ikke standse forhindringen, skifter energien til andet aggressions niveau – vreden – her er det nødvendigt for personen at vende sig bort fra behovet mod forhindringen for at afværge den, men personen er stadigvæk optaget af at gå efter behovet.  (3):  Hjælper vreden heller ikke, skifter energien til det ekstremt høje tredje aggressions niveau – raseri – som i første omgang er konstruktivt, idet det nærmest giver overnaturlige kræfter til at overkomme forhindringer – her er behovet stadigvæk i sigte, om end raseriet fylder meget.  Lykkes det ikke at slå sig igennem vha. det konstruktive raseri, opstår en organisk 1. opgivelse – man mister troen på, at forhindringen kan fjernes, og man opgiver at øve indflydelse, og raseriet bliver destruktivt.  I det destruktive raseri, har man glemt sit oprindelige behov, men man fortsætter alligevel, fordi man ikke kan lade være med til det.  Man bliver optaget af forhindringen i en grad så ens livsindhold gifter sig med forhindringen, hvor man kun tænker på at udrydde forhindringen (destruktivt raseri), og ikke på behovet.  Man føler sig lammet.  (4):  Lykkes det stadig ikke at slå igennem, skifter energien til sit højeste niveau – had – en kronisk tilstand – livskraften er smeltet sammen med forhindringen – behovet er væk – en ufattelig morderisk kraft, som forsøger at flytte en uendelig modstand – systemet er fuldstændigt blokeret.  Herfra er der kun en måde at komme videre – ved at skubbe det væk, fortrænge det.  Og fortrænges det, går man ind i 2. opgivelse, og det er rigtig slemt, for her opgiver man sig selv, og at være sammen med sin livskraft og vitalitet.  Det er det, som sorg og ked af det handler om.  Vil man tilbage til sin livsenergi, skal man finde ud af, hvad man har opgivet, så man kan blive vred, og gå efter ens behov.  Forbliver man her, er man i et høj energetisk og destruktivt felt, som er forbundet med forhindringen inde i en – man er oppe og slås med sig selv – det er fortrængt, og lever sig eget indre liv.  Her er følelsen håbløshed – en del af livet er håbløst og uudholdeligt.  Energien stiger, og man bliver mere og mere utilfreds og urolig.  Håbløsheden kan gå over i kroniske tilstande som depression, skyld, selvbebrejdelse, selvhad og mindreværdsfølelser, som hvis det også fortrænges kan føre til somatiske sygdomme som hovedpine eller immunapparatdefekt.  I sidste ende kan det udslette den oprindelig energikilde – behovet – og man får lyst til at slå sig selv ihjel, for at få fred, eller man bliver gal og mister besindelsen, bliver sindssyg.   Inden da kan der være misbrug, for at undgå at mærke smerten.  Kilde: ”Jeg vil bestemme”.

¨      Lyde:  er knyttede til følelser.

¨      Lyst til:  Se impuls.

¨      Magtesløshed:  Når der er noget, som man ikke kan gøre, så skal man heller ikke gøre det!  Accepten af at være magtesløs betyder, at man er skyldfri.  Se kan ikke mere.

¨      Magtstræb:  kan være et surrogat for en kærlighed, man har opgivet at få. Kilde: I virkeligheden p. 28 af Bent Falk.

¨      Mangler:  Er sammen med savn et behov.  Man sidder fast i en behovstilfredsstillelsesproces.

¨      Mindreværd:  er egentligt, at man mangler noget.  Se at du mangler det, at det ikke var der, og at du er ked af det, at det du havde behov for, fik du ikke, og opdag at der ikke er noget i vejen med dig (mindreværd), men at der er noget du mangler – det du ikke fik af dine forældre, som du havde behov for, opleves som at de ikke elsker dig.

¨      Mod:  er ikke at gøre noget uden at være bange.  Mod er at gøre det der skal gøres, vel vidende at man er bange.

¨      Modstand:  Prøv at gå med modstanden – undersøg den!  Hvad vil den?  Hvis man ikke vil stå ved modstanden, hvad er så prisen, og vil man betale den?  Modstanden handler i regel om skam, og det eneste der hjælper på skammen, er at identificere sig med det skammelige.  Kilde: I virkeligheden p. 63 af Bent Falk. I korttidsterapi er modstand og forsvar det samme. Modstand er en manglende interesse, og evt. forståelse, for at se på det der er i vejen indeni, for at leve et godt liv – en manglende selverkendelse.

¨      Moral:  At undertrykke sig selv, fordi det giver en god virkning.  Alternativt kan man bruge etik.

¨      Motivation:  eller føle for det – før lyst.

¨      Målløs:  er enten at være begejstret (tilfreds), eller at være reserveret.

¨      Målsætning:  En god målsætning er Enkel, Gennemførlig, Ambitiøs, Behovsorienteret og Ansvarlig.  EGABA.

¨      Negative følelser: Vrede og sorg opfattes ofte som ”negative”. Kan man ikke lide vrede, så spørg hvor meget (på en skala fra 0 til 10) man ikke kan lide at andre er vrede på en. Svare man f.eks. 10, så hader man, at andre føler vrede mod en, og man kan så sige, at man holder afstand til sin egen vrede (had) når man siger at man ikke kan lide at nogen bliver vred på en… Angst for andres negative følelser, er derfor angst for ens eget raseri/vrede.

¨      Neurose:  Neurotisk adfærd er rigid adfærd, der udelukker personlig vækst.  ”Neurose skal i sidste instans forstås som den lidelse, der rammer en sjæl, som ikke har fundet sin mening” – Kilde:  C.G. Jung. Neurotisk adfærd er, når vi arbejder mere, end vi behøver, kun for at skaffe os noget andet, end det vi helst vil have – beundring i stedet for kærlighed – medynk i stedet for kærlighed – at have fortjent at blive elsket i stedet for bare at modtage kærligheden som en gave! – Grundskaden, psykologisk set, er at man forsøger at få magt over kærligheden. Kilde: I virkeligheden p. 28 af Bent Falk.  Se konstruktivt uvidende og psykisk problem.

¨      Nidkærhed:  omkring sine grænser er vredens karakter.  Se smålig.

¨      Nonverbale manøvrer:  (eller forsvar) omfatter undgåelse af øjenkontakt, smilen og fnisen, grådlabilitet eller afstandstagende ansigtsudtryk og kropsholdning (uanset om der er tale om stivhed og fastlåsthed eller kraftesløs udflyden).  De nonverbale manøvrer er en underkategori af de taktiske forsvar.

¨      Offensiv:  er at gå frem – ikke opgive!

¨      Ofre sig:  du ikke, være i livet!

¨      Omsorg:  er berøring.  At få omsorg får en til at føle en berettigelse til at være.  En nænsom berøring af hud overfladen er essentiel.  At kunne være i en ellers grusom verden, og at der er nogen, der holder af en der – at hengive sig til en der har lyst til at give omsorg.

¨      Ond:  Det ondeste er ligegyldighed.  Ét fysisk slag starter automatisk en morderisk proces indeni.  Det er ikke noget man selv bestemmer – man bliver morderisk ondskabsfuld.  Det lille barn kan ikke håndtere egen ondskabsfuldhed overfor de uundværlige forældre – det bliver i stedet ondt på sig selv.  Se had og hævn.  Hvis man har ondt i kroppen – at man er ond – man er bange for at være ond – se det som et forsvar.

¨      Opgive:  gør en ked af det.  Der er forskel på at give op, og at se, at man ikke kan få det man har behov for hos personen, som sorgen drejer sig om – og så i stedet få behovet opfyldt andet steds.  Opgivelse kommer efter hjælpeløsheden. Se livs- og opgivelsesprocessen. Lad klienten beskrive hvad der er opgivet, så kommer klienten tættere på energien i det der er opgivet, og en cost/benefit analyse gør det mere tydeligt, se opgivelsen som et forsvar, undersøg bagvedliggende problematik, hvad andet kunne klienten gøre (i dynamisk fortid), der skal foldes ud og betydningen er vigtig. At opgive sin mor som barn betyder at man også opgiver de behov, som mor skulle opfylde. Undersøg far og mors forhold.

¨      Overføring:  eller at give den anden betydning.

¨      Overjegs forsvar:  Tal til det (som et virkeligt objekt)!  Overjeget er godhjertet af natur – så godt som det kan – en venlig og konstruktiv instans, der ønsker at det skal gå en godt, og det er modtageligt for bedre forslag til at hjælpe jeget.  Når et overjegs forsvar er meget straffende (punisk), er det fordi jeget ikke hører efter!  Overjeget forsøger at optimere indre og ydre modeller.  Kilde: Niels Hoffmeyer.  Overjegs problematik kommer af:  1) Straffet – må ikke have de følelser, som man har.  2) At man bliver noget, der går imod ens værdier (f.eks. at være ond).

¨      Primitive forsvarsmekanismer:  A) Projektion. B) Somatisering. C) Benægtelse. D) Actingout/impulsudladning. E) Splitting. F) Regression.  Se forsvarsmekanismer.

¨      Problem:  Manglende handling.  Når man er i konflikt med sig selv.  Se også bestemme og surhed.  Psykiske problemer forstår gestaltterapeutisk som funktioner af blokeret eller mangelfuld awareness-proces (se kontaktformer), som medfører at man føler sig uden for sin egen eksistens, enten det skyldes en psykisk konflikttilstand (neurotisk forstyrrelse), en psykisk choktilstand (krisereaktion) eller en psykisk mangeltilstand (personligheds-forstyrrelse).  Den neurotiske forstyrrelse skyldes en stiv og ufleksibel organiseringsevne, mens krisereaktionen skyldes en overbelastning af psyken (en slags kortslutning af organiseringsevnen), men personlighedsforstyrrelsen skyldes en mangelfuld udvikling af evnen til at organisere.  Hvad enten det er det ene eller det andet, så er konsekvensen, at mennesket er forhindret i at forholde sig realistisk til det livet tilbyder.  Kilde: Gestaltterapi p. 179 af Hanne Hostrup.

¨      Projektion:  er at opleve noget, som tilhører personen selv, tilhørende omverdenen.  Følelser, tanker, vurderinger osv. som personen ikke kan acceptere som sit eget, tillægges automatisk den anden, hvorefter personen kan reagere på dem, og på den måde bevare kontakten til dem (ikke som sit eget, men via den anden) – hvorimod personen ikke er i kontakt med den anden person.  Projektion har det formål, at det lille barn får aflastning for ubærlige følelser ved at det indre (ubærlige følelser) kun ses i det ydre, men derudover er projektion også med til at udvikle evnen til at føle med andre mennesker.  Projektion er en kontakt forstyrrelse, som laver om på virkeligheden.  Primitiv forsvarsmekanisme.  Projektion er tredje trin i udviklingen af kontakt, se kontaktformer.

¨      Præterapi:  Før kontakt, eller ikke kontakt. Præterapi blev udviklet af den amerikanske psykolog Garry Prouty som et alternativ til Carl Rogers klient-centrerede terapi, når patienten var for dårligt fungerende til at kunne have glæde af almindelig klient-centreret terapi. Præterapi er nært beslægtet med Daniel Sterns begreb ”immitative attunement” og præterapi synes at være befordrende for de dårligste patienters udvikling på samme måde som forældres ”immitative attunement” er for helt små børns udvikling. I præterapien er der fem typer kontakt refleksioner (terapeutens tale/gøren, som skal forbedre kontakt funktionerne: 1) Situations refleksioner (du sidder og holder på stole). 2) Ansigts refleksioner (du ser ud som om du er bange). 3) Krops refleksioner – både verbalt (din krop er meget stiv) og nonverbalt (at gøre de samme bevægelser som klienten). 4) Ord for ord refleksioner – gentage klientens ord. 5) Gentagelse refleksioner – re-kontakt – både umiddelbart og på længere sigt – dvs. gentagelse de af pkt. 1-4 der virker.

¨      Psykose:  er et nedbrudt eller fragmenteret jeg, og evnen til realitetstestning mangler.

¨      Påduttet:  noget bliver man i mindre grad, når man viser sine svage sider.

¨      Raseri:  Er på grænsen til at opgive, at øve indflydelse og bestemme, og er stærkere end vrede, men mildere end had.  Raseri er en stærk indre opbakning.  Den konstruktive del af raseriet indeholder både kærlighed og lidenskab.

¨      Regression:  er at disintegrere, at jeget og forsvarsmekanismerne ikke har kunnet håndtere den udifferentierede spænding, der kommer.  De kompetencer, som den voksne har anskaffet bliver ligesom skrællet af og forsvinder, og han bliver oplevelsesmæssigt mere og mere som et lille barn.  Se angst.  Når man regredierer, bliver man indeni som et lille barn – man mister sine voksne evner i den nutidige situation, og ønsket er at man så vil have det man mangler af et andet menneske – vel at mærke uden at sige, at man har brug for det, eller hvad man har brug for – ligesom man manglede det da man var barn.  Men selv om man skulle få det i nutiden, vil det alligevel være utilfredsstillende, fordi man jo ikke længere er et hjælpeløst barn.  Muligheden i regressionen ligger i at finde ud af, hvad man har fortrængt, og få en dialog med den voksne del af personligheden, således at den voksne del kan give den barnlige del det, den har behov for – dvs. at den voksne del bliver forældre for den barnlige del, der hvor der ingen gode forældre var, som kunne hjælpetraume tidspunktet.

¨      Regressive forsvar:  omfatter bl.a. fornægtelse, projektion, udageren, impulsudladning og somatisering.  De regressive forsvar er en underkategori af de formelle forsvar.

¨      Relation:  er produktet af to menneskers kommunikation, og ikke kommunikation.  En relation i det ene menneske, og en anden i det andet menneske.  Tilfredsstillende kommunikation for begge giver en høj kvalitet i relationerne.  En god relation (og et godt parforhold) kræver, at begge er optaget af både at mærke sig selv, at have det godt, og at den anden har det godt.  Man har ansvar og for sig selv, og en del af ansvaret for den anden.

¨      Repressive forsvar:  eller fortrængende forsvar, omfatter intellektualisering, rationalisering, minimering, forskydning og reaktionsdannelse.  De repressive forsvar er en underkategori af de formelle forsvar.

¨      Retfærdighed:  Livet er hverken retfærdigt eller uretfærdigt.  De er bare, indtil det ikke er mere.  Derfor er det ikke din skyld!  Derfor er det heller ikke nogen straf.  Den som kæmper mod sin opfattelse af, at skyld og skæbne ikke følges ad i livet, skal ikke hjælpes til igen at blive blind for det, han eller hun er ved at have set.  Der er ingen trøst!  Religiøst:  ”Gud lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige” – Mat. 5,45.

¨      Retrofleksion:  eller selvbeherskelse.  Man holder ens spontane respons tilbage, og vurderer personen/situationen og påvirkningen, dvs. om ens respons er hensigtsmæssig i situationen.  Når man behersker retrofleksion føler man ikke sit jeg truet (man kan være sammen med sig selv), og kan bruge sit gode hoved og tage selvstændig stilling til påvirkningen.  Retrofleksion udvikler ens evne til at skelne mellem selvbilledet og billedet af den anden, samt skelne mellem idealer og realiteter.  Retrofleksion er femte trin i udviklingen af kontakt, se kontaktformer.  Retrofleksion kan også være, at man kommer til at gøre ved sig selv, hvad man har lyst til at gøre ved andre.

¨      Sandhed:  Sig den, og den forandrer sig!  Se indsigt og virkelighed.

¨      Savn:  Er sammen med mangler et behov.

¨      Savn og mangel behov:  er en negativ objektrelation, en regression (det der har manglet).  Når man som barn er sammen med sine forældre om deres manglende interesse for en, er det fordi man elsker ens forældre (man er vild med dem).  Derfor bør man gå ind i, og beskrive ens kærlighed til ens ukærlige forældre, så bliver man fri af den negative objektrelation.  Jeg er vild med dig, og vil jeg altid blive ved med, uanset hvad du gør!  Tag til en start en stoletur med ens forældre om den manglende interesse.  Her er det meget vigtigt, at der er en anden, der ser en i processen (som overgangsobjekt).  Det er væsentligt, at mærke sin egen kærlighed – inde i sig selv (den er IKKE hos dem!).  Grunden til at man efterligner dem er, at man elsker dem!  Det kan beskrives som, at man først investere sig i dem (hengiver sig), og som svar får man ingenting, hvorefter man endnu engang investere i dem (som reaktion på ingenting), og også her får man igen intet tilbage, hvilket resultere i et selvtab (man identificerer sig med neglegtor).  Tag din investering hjem igen! Tag din kærlighed hjem (den er i dig)!

¨      Selvdestruktiv:  Man føler sorg, skyld, selvbebrejdelse, gråd, depression, det kan give psykosomatisk sygdom.  I sidste instans selvmord.  Kan medføre sindssyge, hvis man tvinges til at mene som den, der har magten.

¨      Selvmord:  Er udtryk for desperat vrede.  Det fæle ved selvmord er, at man ikke kan nyde det bagefter…  Efter et selvmord føler andre ofte vrede og skyld.

¨      Selvoptaget:  bliver man, når man tilsidesætter sine behov.  Meningen er at tage sig af behovene!  Se smålig.

¨      Sjæl:  Eller psyke.  Se krop.

¨      Skam:  Er når man ikke må være den, man er.  Skam er at være, hvad man vitterligt er, trods alt, hvad der forbyder en at være det.  Se eksistens og skyld.  Modsætningen er kærlighed.  Skam bør behandles som en overjegs forsvar, hvor overjeg sættes i én stol, og jeg/mig/libido i den anden.

¨      Skrøbelig: Fraværd af de aggressive følelser, der hører til. Man går med til for meget.

¨      Skubbe følelser væk:  er at skubbe sine behov væk.

¨      Skuffelse:  ”Øv” er udtrykket.  ”Øv” udtrykker forskellen mellem forestillingen (fantasien) og virkeligheden – og udtrykker derigennem accepten af virkeligheden.  En skuffelse bevirker, at trækker sine forventninger (om at få det man har behov for) tilbage, så bliver fri til at flytte ens håb og forventninger til en anden relation, hvor man kan få det man har behov for.  Streng taget betyder ”skuffet” mest ”vred”, men der kan også være blandet noget sorg i det.  Kilde: I virkeligheden p. 55 af Bent Falk.

¨      Skyld:  Skyldfølelse er i reel form udtryk for en faktisk krænkelse af et andet menneske – eller sig selv!  Skyld er, at du ikke må gøre det!  Skyld er det samme som ansvar.  Den skyld vi tager på os, gør os frie til at leve fremadrettet, mens den skyld vi fornægter, binder os til undskyldningen og dermed fortiden.  ”En neurotisk skyldfølelse udspringer af indbildte forsyndelser, eller af små forsyndelser, der er urealistisk forstørret.”  Kilde:  Eksistentiel psykologi. p. 292.  Hvis man føler sig skyldig, og ikke har magten, er det falsk skyld – prøv i stedet at finde ud af, hvem du er vred på (eller hvad du er glad for, ked af, eller bange for).  Man har kun hele skylden, hvis man også har hele magten – er almægtig.  Skyld, ansvar og magt er tre sider af samme sag.  Skyld er et signal om, at man laver om på virkeligheden – normalt er det fordi andre har fortalt en, at man er skyldig i noget.  Skyld er en slags slaveri, som avler ondskab.  Skyld opstår, når man gør noget, som man ikke må gøre (men for hvem?) – se flov og skam.  Skylden og skammen skal i reelle former tages til sig – udhold smerten heri.  Se identitet.  Skyld er det bedste, der findes – det er det samme som ansvar – det er det samme som identitet – du kan ikke træde i karakter med, hvad du vil gøre, uden at gøre nogen gal i hovedet, som synes du skulle gøre noget andet – skyld betyder årsag – hvis du overhovedet ingen skyld har, så er du ikke årsag til noget som helst.  Kilde: I virkeligheden p. 133 af Bent Falk.  Skyld og skam er et forsvar mod at udtrykke sin utilfredshed. Skyld skabes af at være utro mod sig selv. Skyld kommer af utidig eller truende adskillelse, og er dermed at holde sammen på vigtige relationer (tilknytningssystemet) – for lange adskillelse tolker barnet som at barnet føler sig uelsket – adskillelsesangst og lavt selvværd – modsætningen hertil er uforskningstrangen (systemet) som først viser sig når trygheden er på plads (Baldwin).

¨      Skænderi:  er når der tales om mere end én ting ad gangen, når ingen føler sig hørt, når det gør ondt ikke at få plads.  Et skænderi gør, at man bliver ond, presser på, kæmper for at undgå udslettelse og bliver målløs.  Begge skal i stedet lytte og forstå.

¨      Smerte:  er altid forbundet med fraværd.

¨      Smålig:  Jo mere smålig og nidkær man er, jo bedre går det en.  Man skal ikke finde sig i noget!  Smålighed er kontakt – omhyggelig med detaljerne – som små børn.  Se selvoptaget.

¨      Snakke meget:  Når en snakker meget er det fordi vedkommende vil noget bestemt, som den anden ikke gør.  Det er ikke klart udtrykt, hvad der ønskes endnu – derfor snakkes der.  Spørgsmålet er, hvad er det egentligt du vil?

¨      Somatisering:  er et forsvar, der er bundet i angst. Angsten skal behandles (se herom i Intensiv dynamisk korttidsterapi af Patricia Coughlin Della Selva) før forsvarsarbejdet kan fortsætte. Stop nuet, gå tilbage og undersøg hvad skete der mellem klient og terapeut?

¨      Sorg:  og ked af det er man, når man har opgivet.  Kernen i sorgen er det lystfyldte, som nu ikke kommer til at ske i fremtiden, og meningen med at få sørget er, at man giver slip på at få sine behov dækket sammen med den mistede – alternativet er at man fremover spilder sig liv!  Sorg kan også være udtryk for, at der er noget man ikke vil give slip på.  Der skal ske en adskillelse mellem behov og objekt.  Giv slip!  Ikke at give op medfører sorg.  Gå i stedet ind i sorgen, og græd den ud!  Sig farvel til personen/objektet.  Oplev sorgens indhold.  Inde i sorgen og smerten ligger (behovet) betydningen!  Vær sammen med betydningen i sorgen.  Forstå hvad sorgen handler om.  Tag behovet til dig, og søg tilfredsstillelse.  Sorg over f.eks. et dødsfald er, at være oppe at slås med virkeligheden.  Sorg er en hjemløs kærlighed, og det ville være trøstesløst, hvis kærligheden kunne trøstes bort.  Se grundfølelserne.  Den højeste sorg kompetence er hyle-grise stadiet, hvor savl, snot og sved fosser ud af kroppen – og her er der brug for, at man imens får omsorg – en der holder om en (og bliver tæt på i flere dage, så man ikke ender med at føle sig forladt – og retraumatiseret) – alternativet er grusomt – at klare sig selv! Se stædig.

¨      Springe over:  At springe over, er at springe over sig selv.

¨      Spænde op i kroppen:  er at holde angsten væk.

¨      Stockholm syndromet:  Man kommer til at holde af ens gidseltagere, når man føler sig voldsomt truet på livet – man bliver ”lille” og afhængig af deres forgodtbefindende!  På samme måde, som man var afhængig af ens forældre…

¨      Stædighed: Se det som en nødvendig overlevelsesstrategi. Regressivt. Skaber opgivelse. Den meste sorg og vrede handler om, at man er stædig, og man vil ikke give slip på at få det (hvor man måske aldrig får det), så man hænger ud med dem, og får derfor ikke sig selv tilbage.

¨      Surhed:  Er indespærret handling – en indadvendt vrede.  Må man ikke være vred, bliver man i stedet sur (en dobbelt binding).  Hvad er impulsen?  Få det udtrykt og få reageret!  Surhed er fjendtlig afstandstagen – ikke at være ved det – blive bange.  Surhed er en indre sit-down strejke.  Surhed er en spontan reaktion på dårlige livs omstændigheder.  Surhed kan godt lide, at der bliver talt om den.  Tag den lige så alvorlig, som de omstændigheder, der førte til surheden.  Spørgsmålet kan f.eks. stilles som ”Hvordan har du det med, at dine forældre ikke elskede dig, sådan som du havde brug for det?  Er du utilfreds?  Blev du sur?  Jeg lader som om jeg kan lide mine forældre, men de er så dumme, at de ikke engang opdager det!  Nyd det at håne dem – ondskaben overfor dem.  Dette er kærlighed til sig selv.  Sådan som jeg er i virkeligheden.  Jeg savner ydre støtte til at det er i orden – ellers bliver jeg i stedet ond ved mig selv.”  Man kan også se surhed som en passiv vrede, hvor man ønsker at en anden gør noget (man ved godt, hvad er), men man vil ikke sige det til dem (de skal selv gætte hvad man ønsker) – det fæle er, at det faktisk ikke er tilfredsstillende hvis de gør det for en, når man faktisk godt kan selv  er man voksen af alder så er surhed noget man selv skal tage ansvar for (følelsesmæssigt er man som sur normalt ikke særlig gammel).

¨      Svært:  Når folk siger, noget er svært, er det altid fordi de er bange for et eller andet. Kilde: I virkeligheden p. 48 af Bent Falk.

¨      Symbiose:  er godt, når man er sammen på en måde, man godt kan lide.  En dårlig symbiose er når man bliver i et symbiotisk område, hvor man ikke får det man har behov for.  Får man det man har brug for i symbiosen, kan man skille sig fra det og gå fri videre.  Får man det ikke, forbliver man bundet til symbiosen.

¨      Syndebukfamilier:  har mange projektioner og frustrationerkærlighed hjælper ikke (pga. projektionerne).

¨      Syg:  Det para-sympatiske nervesystem (det vegetative) tager over, når man får fri, hvilket kan føre til, at man bliver syg, når man får fri.  Der er med andre ord plads til en krise, og meningen er, som man skal tage sig af.

¨      Syntone forsvar:  er, når man siger, at sådan er jeg (og det kan ikke være anderledes), dvs. man identificerer sig med forsvaret. Der er tale om et taktisk forsvar.  Se også dystone forsvar.  Kilde Intensiv dynamisk korttidsterapi af Patricia Coughlin Della Selva p. 26.

¨      Såret:  Når man bliver såret, er det en gave – til at beskrive, hvad man tidligere har været udsat for, men som man nu prøver at undgå.  Løsningen er at tage sig af det!

¨      Taktiske forsvar:  anvendes interpersonelt for at forebygge følelsesmæssig nærhed, og består af alle de verbale og nonverbale manøvrer.  De taktiske forsvar er ofte de første man møder.  Ikke at svare eller komme frem.  Det taktiske forsvar skal beskrives overfor klienten, så denne kan genkende dem.  Alle (f.eks. overjegs) forsvar kan bruges som taktisk forsvar mod andre følelser.  Ægte følelser kan også bruges som taktisk forsvar.  Man må bruge sin snusfornuft – passer det ind i sammenhængen?  Se også de formelle forsvar.  Kilde Intensiv dynamisk korttidsterapi af Patricia Coughlin Della Selva p. 25.

¨      Tilfreds:  Modsat af utilfreds, men sammen med utilfreds danner tilfredshed modsætnings parret til ligegyldighed.  Tilfreds og mæt bliver man, når man når de mål og forventninger man har sat sig.  Målene skal være så høje, at man udvikler sig i det omfang ens indre er skabt til, og ikke højere end de er realiserbare.  Det er ikke afgørende, hvad man bliver udsat for, men hvad man gør (handling) ved det!

¨      Tilknytning:  er at afgive magt til en anden, og få magt.  Barnet er tilknyttet forældrene fordi det er magtesløst, og forældrene til barnet fordi de har behov for at opfylde barnets behov.  Give sig hen.  Tage ansvar for, at den anden har det godt.  Tilknytning betyder, at man har fået noget, der er bedre end noget andet, men der mangler noget.  Uafsluttet, binding, betydningsfuldt.  I tilknytning ligger der noget ufrivilligt.  Det gode liv går ud på at afvikle de tilknytninger man har – at blive selvstændig – og i stedet være sammen med de mennesker, som man foretrækker at være sammen med – fordi de er tilfredsstillende!

¨      Tilknytningsbehov:  Fortrængning af følelser og reaktioner på brud i betydningsfulde forhold, antages at årsagen til neurotisk lidelse.  Den psykiske smerte, der er forbundet med utilfredsstillede tilknytningsbehov, er med andre ord fortrængt, og blokerer således for adgangen til bevidsthed om, og evne til at være sammen med de tilhørende følelser – og dermed evnen til at være sig selv, og have den fulde evne til at danne nære relationer.  Kontakten til smerten fra den traumatiske tilknytning, holdes væk fra bevidstheden af flere lag af udenpå hinanden (som et løg):  Umiddelbart udenom ”tilknytnings traumet” (”1” – centrum eller kernen i traumet), ligger der en ”smerte og sorg” (”2” – over tabet/opgivelsen af tilknytningsbehovet), smerten og sorgen omkranses af er ”den reaktive vrede” (”3” – raseri over ikke at have fået sit tilknytningsbehov opfyldt) – og uden om den reaktive vrede igen, ligger der endeligt et ”forsvar mod følelsesmæssig nærhed” (”4” – med det formål at holder den psykiske smerte, der ikke kan rummes af psyken, væk fra bevidstheden).

¨      Traume:  kommer af at føle total hjælpeløshed, og er kilden til fremtidig angst.  En omfattende adskillelse fra, eller tab af, et elsket objekt eller tab af dets kærlighed.  Her skal man få reageret tilbage og grædt ud.

¨      Tro:  Man kan man ikke tåle, ikke at tro på noget.  Det bliver man sindssyg af.  Troen består af ens evne til at tro, samt af troens genstand.  Meningen er, at troen skal gøre ens liv bedre!  Til overvejelse:  ”Når man tror, kaster man sig over det – i kærlighed – og opgiver samtidigt en indre tilbageholdelse – man får retning i livet”.  Tro er en forventning – enten en forventning om håb, eller en forventning om frygt.  Det tredje element rækken af næstekærlighed, udover tro og håb, er kærligheden.

¨      Tryghed og værdighed:  er resultatet af, at man har trodset angsten for fiasko og skaffet sig i hvert fald noget af det, man gerne ville have.  Kilde: I virkeligheden p. 62 af Bent Falk.

¨      Trøsten:  er, at der ingen trøst er.  Det trøster ikke at lyve – stå ved den frygtelige virkelighed – og græd i stedet!  Det trøster at være i kontakt – med sig selv og med andre – i et kærligt forhold.

¨      Tvivl:  Hvor der er tvivl, er der noget i vejen.

¨      Udsat for:  Man bliver det, man har været udsat for (ond, nedladende m.m.).  Se tilfreds.

¨      Udtrykke sig:  er at sige noget om sig selv.  At sige noget om andre er, at have en mening om andre, hvilket indebærer en risiko for at projicere noget over på den anden.

¨      Udvikling:  er (psykisk), når at bliver sig selv – da sker forandringen.  Kilde: Gestaltterapi p. 180 af Hanne Hostrup.

¨      Uenig:  At være uenig er at have to meninger.  Se skænderi.

¨      Undgå:  er et forsvar.

¨      Ungdomssløvsind:  Tidligere betegnelse for skizofreni.

¨      Utilfreds:  Modsat af tilfreds, men sammen med tilfredshed en modpol til ligegyldighed – utilfredshed er et udtryk for, at den anden er vigtig for en!  Det giver nærværd og kontakt at udtrykke utilfredshed, og det er godt at høre om utilfredshed, når den er konkret.  Livet gemmer sig i utilfredsheden, der ikke er udtalt.  Alternativet er surhed.

¨      Verbale manøvrer:  omfatter vaghed og en tendens til almindeligheder, brugen af selvimodsigende udsagn, sarkasme, heftige verbal aktivitet som umuliggør samtale, eller springen fra emne til emne.  De verbale manøvrer er en underkategori af de taktiske forsvar.

¨      Vilje:  er det man skal bruge, når man ikke naturligt har energien – ellers var den unødvendig.

¨      Virkelighed:  Børn har brug for kærlighed og virkelighed.  Virkeligheden er vigtigst, den er forudsætningen for kærligheden.  Det at indrømme virkeligheden, er at få det bedre!  Erkend virkeligheden – tabet i virkeligheden.

¨      Vrede:  er en udadrettet offensiv følelse af utilfredshed, som har det mål at fjerne eller udrydde forhindringen for ens behovstilfredsstillelse.  At forhindres i det man går efter, samtidigt med at man må vende sig mod forhindringen, for at holde fast i det ønskede.  Mister man ikke det ønskede af syne ved at man bliver tvunget til at vende sig mod forhindringen, er man kun irriteret.  Vreden er mildere end raseri.  Det er vigtigt, at jeget ikke drukner i vreden, og at vreden har en konkret retning og mål.  Se nidkærhed og grundfølelserne.  Det er bedst at fortælle om vreden (og mærke den), i stedet for at blive destruktiv – det virker bedre! Se stædig.

¨      Være for meget:  Når man synes, at man har være for meget (for vred, for glad, for ked af det m.m.), så er det en overvejelse værd, om man ikke føler at der er mere – altså om man i virkeligheden har været for lidt!

¨      Være-planet:  er skam og modsætningen kærlighed.  Se gøre-planet.  Kilde: I virkeligheden p. 64 af Bent Falk.

¨      Være sammen:  betyder, at de følelser man har, er tydelige for en selv, og dem man er sammen med.  Er der følelser, som ikke er udtrykt, er man gået fra sig selv, eller hinanden!  Med andre ord har man to muligheder, hvis der er en følelse, som ingen har udtrykt – nemlig enten at udtrykke den – eller at skilles (gå sin vej, eller ikke at være tilstede).  Se alene, forladthed, forsvar, sorg.

¨      Være sig selv:  At du gør din motivation (lyst) og din modstand (frygt) – det er to sider af samme sag – tydelig for den anden – du viser sig selv – du er dit ønske.  Kilde: I virkeligheden p. 49 af Bent Falk.